Tegninger

Tegningerne er inddelt i 3 sværhedsgrader, med de simpleste æsker i begynderafsnittet. Efter et par æsker eller deromkring, får du sikkert lyst til at kaste dig over “Let øvet“- æskerne, hvor jeg har lagt modeller med lidt flere udfordringer.
Måske har du prøvet at lave æsker før og kender alt til papir, bogbinderlærred, falsvæv, bogvelour og alle de andre lækre sager til æskehåndværk. – Jamen så skal du kaste dig over de mere avancerede modeller. Vær opmærksom på, at modellerne her kræver mere nøjagtighed og også kan tage lidt længere (hyggelig 🙂 ) tid at lave.

Modellernes rækkefølge i afsnittene er tilfældig og har ikke noget med sværhedsgraden at gøre. Bemærk, at tegningerne ikke nødvendigvis er målfaste (tegnet i 1:1). Det er derfor målene, dvs. tallene du skal gå efter. Angivne mål i cm for den færdige model er omtrentlige. Målene i selve opskriften er angivet i millimeter.

Når du klikker på tegningen, åbner den et nyt vindue, hvorfra du kan printe den i A4.

Rigtig god fornøjelse med at bygge din egne æsker.